Anders Hansen er født ?? Vejlby Sogn.
Han var søn af ??
Han blev sigtet for Tyveri.
Anders Hansen fik den 21. August 1855 følgende dom: 8 års Tugthus.
Ved appelsagens begyndelse i maj 1856 er noteret, at Anders Hansen er afgået ved døden, og at boet efter ham, skal udrede hans del af omkostningerne til retssagen.
Se klip fra afhøringerne:
Kilde:
Kommissionsdomstole, Københavns kriminal- og politiret, nr. 4
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Afskrift.
Afhøring 5-5-1854
Derefter fremstilledes arrestanten Anders Hansen, der erklærede, at han vil følge sandhed, hvorefter han afgiver følgende forklaring:
Det forholder sig rigtigt, at han har været skyldig i at stjæle fra en sovende mand det under sagen omhandlede ur, og afgiver han i så henseende en med arrestanterne Gerhardtsen Og Pranger overensstemmende forklaring, idet han navnligen bemærker, at de om natten havde opholdt sig hos værtshusholder Fischer og fulgtes ad derfra om morgenen. Der var da med dem en fjerde person, som solgte en pibe til Pranger, og da de i denne anledning ville vende tilbage til Fischer, og den fremmede gik foran, var det, de blev enige om at tilvende sig uret fra manden, der lå på gaden i nærheden af Fischer, hvorefter nærværende arrestant også tog det, medens Pranger gik lidt foran med den fremmede og Gerhardtsen stod ved siden. Nærværende arrestant beholdt uret i nogle dage, hvorefter Gerhardtsen og Pranger fik det af ham, uden at han ved, hvor det senere er afbleven, og forsikrer han, at han ikke har modtaget penge for det. Hvem den bestjålne er, ved arrestanten ikke.
Fremdeles vedgår arrestanten, at han kort efter nytår forrige år har forsøgt et indbrudstyveri hos præsten i Vejlby, der efter hvad Pranger sagde skulle være i besiddelse af penge. De gik i denne anledning kl. 11 om aftenen til præstegården, men da de mærkede, at folk endnu var oppe, gik de atter bort og opholdt sig en timestid eller sådan bag ved byen, da de derefter igen gik igennem kirkegårdsporten ved kirkegården og steg derfra over et hegn af træer ind i præstens dertil stødende have. I et vindue der var ud til denne, udpillede de kittet af en rude og udtog denne for således at få vinduet op, men da de derefter hørte folk inde i huset tale, gik de atter bort uden at gøre noget videre forsøg. Da det var arrestanten bekendt, at præsten havde glubske hunde, havde han forsynet sig med en svær stok, som han efterlod, da de undveg, man han nægter på det bestemteste at have påtænkt at bruge denne mod mennesker, ifald sådanne skulle være komne til.
Samme nat da de gik forbi Anders Hjulmand på Kjødstrup Mark, og det imellem dem var aftalt at forøve et tyveri dersteds, gik nærværende arrestant, medens Pranger opholdt sig ude på vejen hen til huset og åbnede et vindue, der stod lidt på klem, men han forsikrer at han, da han så det var en væverstue, hvori det ikke var antageligt, at der skulle være genstande, det var værd at borttage, ikke gik derind man atter lukkede vinduet og gik bort uden at tilvende sig noget.
For 2 á 3 år siden har han uden andres medhjælp en aften, efter at det var blevet mørkt, men førend folk var gået i seng ved at afløfte et vindue op, der var fasttømret at stige ind igennem dette i karlekammeret hos boelsmand Søren Hansen på Roerskov Mark og fra deres tjenestekarl Thomas stjålet en frakke, et par bukser, en barberkniv og 13 rgdl. i penge, hvilket alt lå i en kiste, hvortil nøglen, med hvilken han åbnede den, hængte i vinduet. Pengene har han forbrugt, hvorimod han, da han ikke turde lade de stjålne klæder se, gemte disse under en bro mellem Båring og Blanke, hvorfra han ikke senere har afhentet dem.
Såvidt han mindes i sidstafvigte efterår, har arrestanten i forening med en person nemlig Hans Pedersen, sædvanlig kaldet Hans Slagter, forøvet tyveri hos Lars Nielsen i Blanke, Efter det var blevet mørkt, men førend folk var gået i seng, gik Hans ind i karlekammeret igennem den åbentstående dør, medens nærværende arrestant stod udenfor for at modtage, hvad Hans måtte
bringe, men han gik dog bort, noget før denne kom ud. Hans bragte senere en frakke, nogle skjorter og et stykke af en vadmelstrøje, hvilket de først skjulte i huset, hvor Hans’ moder bor, hvorfra nærværende arrestant senere hentede det og kastede det dårligste deraf i stranden, hvorimod han ”nedgrov” det andet et sted på Båring Mark, hvorfra han ikke senere har fået det afhentet.