Ved afhøringen 6. April 1854 oplyser hun følgende: "Hun navngiver sig Ane Johanne Nielsdatter, 40 år gammel, født i Næsberg Huse i Vissenberg Sogn af forældrene, husmand Hans Rasmussen og hustru Maren Rasmusdatter. I sit 12 år kom hun til Gribsvad. Kom atter hjem til sine forældre, og har for øvrigt opholdt sig i Odense og Vends Herred."
Hun blev gift i Vissenbjerg Kirke 2. Søndag efter Påske med Hans Jørgensen, og parret får 3 sønner og en datter.
Hun blev sigtet for: Deelagtighed i Forfærdigelse af falske Penge og Hæleri.
Ane Johanne Nielsdatter fik den 21. August 1855 følgende dom: 2 års Forbedringshus.
Straffen blev afsonet i Odense. Hertil ankom hun fra Assens Arrest den 1. November 1855.
Af Relationen, som fulgte med ved den lejlighed, kan ses, at parret senest har boet i Munkestenhus i Vissenbjerg.
Ane Johanne var middel af vægt, normal bygning, havde blondt hår, grå øjne og fin ansigtsfarve.
Af beklædning medbragte hun bl.a. 1 Særk, 1 Hvid Vadmels Klokke og 1 dito Grå, som hun var iført, 1 Hvergarnet Underskørt, 1 Brun Hvergarnet Kjole, 1Rødternet Bomuldsforklæde, 1 Trøje, 3 Tørklæder, 1 Par Halvuldne Strømper og en Gammel Nattrøje, som hun havde på.
Se klip fra afhøringerne:
Kilde:
Kommissionsdomstole, Københavns kriminal- og politiret, nr. 4
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Afskrift.
Forhør fredagen den 7. april 1854.
For retten fremstilledes komparentinden, Hans Jørgensens hustru, Ane Johanne Nielsdatter.
Efter at være foreholdt arrestant Gerhardtsens forklaring med hensyn til forfærdigelsen af de falske penge erklærede komparentinden nu, at der i den stue, hvor de har deres senge, er en skorsten, som de bruger til dagligt brug, men det var ikke på denne skorsten, at komparentinden lagde ilden tilrette, for at arrestanten kunne smelte det tin, han brugte til de falske penge, hvorimod hun, når han ville forfærdige disse og smelte tinnet dertil, i den anledning bragte ild ud på den skorsten, der var i bryggerset og foregik smeltningen her, uden at komparentinden så det da hun, når hun havde udbragt ilden, igen forlod bryggerset.
I en stue ved siden af bryggerset var det, at Gerhardtsen havde sine øvrige apparater, og hvor den egentlige fabrikation foregik. Komparentinden vil ikke nægte men kan dog ikke huske, at Gerhardtsen har givet hende falske penge indsvøbt i noget tøj, for at hun skulle kaste dem på ilden og tilintetgøre dem.
Endnu tilføjer komparentinden, at hun har forglemt at opgive, at der fra tyveriet i Middelfart bragtes nogle snore, som hun endnu har hjemme, at der fra tyveriet på Kjødstrup Mark bragtes et lille rødternet tørklæde, som er afleveret til Odense herreds politi, at Gerhardtsen fra tyveriet fra Ormehøj Bomhuset bragte 3 hovedtøjer, hvoraf hun imidlertid selv beholdt det ene, og endelig at samme af hende har fået et langt uldent tørklæde og en kasket, der var bragte af Boye, og hvilke genstande han ikke senere har tilbageleveret.