Hæftet:
En nøjagtig fremstilling af alle medlemmerne i den store fynske Tyve-Mord-Brand og Falskmønterbande.
Hæftet er skrevet med gotisk skrift og er på 42 sider.
Scanning af hæftet (11 MB) kan henter her.
De personlige bidrag må ikke kopieres, istedet kan der laves links til siden.
19-7-2003
Peder Olsen.
Jeg har fået fortalt, at da skarpretteren havde henrettet Boye og eller dennes bande, så ankom han til Vædelegården (Etterupgård), idet han næste dag skulle henrette en forbryder på Vædelegårdens mark. Skarpretteren havde efter dagens gøremål ikke kunnet sove, og havde travet frem og tilbage i støvler hele natten oppe i salen (storstuen), så ingen i hele hovedbygningen havde sovet.
Indsendt af Carsten Rud
20-7-2003
Min oldefar, som blev 100 år i 1950, fortalte, at der på loftet i hans hus var blevet fundet en sæk penge, som var blevet gemt af Boye banden og at hans mor, Mette Katrine Olesdatter, var legekammerat med Anders Pranger.
Indsendt af Dorrit Møller
28-7-2003
Peder Olsen.
Dagen hvor henrettelsen skulle finde sted, fremmødte tidligt om morgenen gøglere og stadeholdere, folk fra nær og fjern mødte op, mange for at få blod fra Peder Olsen. Da Peder Olsen så kisten, havde han udtalt, at "kisten er da for kort; nå nej, jeg skal jo ikke have hovedet med."
Indsendt af Carsten Rud
28-7-2003
Peder Olsen.
Omkring 1930-35 var den daværende bondes søn, Niels Jørgen Nielsen, ude og harve med heste, da han sank ned til knæet. Han var klar over, at det var Peder Olsens grav, og markerede den med en sten, og ville så undersøge den nærmere efter frokost. Han var så letsindig at fortælle om episoden under frokosten, så da han kom tilbage efter middagsluren, så havde hans far været ude og harve et par omgange, så sønnen ikke kunne finde graven igen.
Indsendt af Carsten Rud
17-8-2003
Min farfars far Søren Christensen Tingleff var klejnsmedemester og retsvidne i Middelfart. Den 25.8.1925 fortæller han om sit liv i Middelfart Avis, herunder bl.a.:
”Som Læredreng var jeg med til at lægge de tre Forbrydere Boye, Mørk og Saatsmeden, der i lang tid gjorde Middelfartegnen usikker, i Lænker, hver Gang de havde været i Forhør. Under dette skulde de nemlig fremstilles "fri for Baand og Tvang", og de Nitter, hvormed Lænken, der forbandt deres ene Haand og Fod, var sammenføjet, og som kun kunde fjernes af en Smed, skulde da erstattes af en Hængelaas, som Arrestforvareren kunde aabne, naar Misdæderen var ført op i Retssalen, og bagefter maatte saa en Smed atter sammennitte Lænken. Naar jeg skulde i Færd med dette Arbejde, havde jeg altid noget Skraa med til Fangerne, hvorved jeg opnaaede, at de uden Modstand fandt sig i at blive lænkede.
Jeg var ved min Omgang med de tre Forbrydere bleven saa interesseret i deres Skæbne, at jeg den dag, Boye blev henrettet, og hans to Kammerater blev kagstrøgne ude paa Boyes Banke. Kl. 4 om Morgenen spadserede ud til Retterstedet for at overvære Eksekutionen, noget jeg bagefter bitterligt fortrød, idet det "ikke saa godt ud"
Indsendt af Svend Tingleff, Ballerup
24-1-2004
Boye
Min oldefar Jørgen Hansen, som boede i Lunge By, Gjelsted Sogn, overværede henrettelsen af Jens Henrik Christiansen Boye den 16. August 1856.
Jørgen Hansen var en af de lokale mænd som stod vagt ved retterstedet, og som skulle forhindre Boye i at flygte fra stedet.
Indsendt af Peder Ove Falkesgaard, Hårby.
Boye.
Min oldefar var med til at begrave Boye.
Boye blev ikke lagt i en kiste, men lagt i en smal grav, som min oldefar sammen andre havde gravet.
Inden graven blev dækket, blev der slået en tilspidset pæl igennem brystkassen, så Boye ikke skulle ”gå igen”
Det kors der siden er sat på graven, står ikke på det rigtige sted. Hvor den faktiske grav er, har jeg fået vist af min farfar.
Indsendt af Marie Frank
Boye.
Som tidligere ansat ved Tøjhusmuseet, har jeg haft skarpretterens økse i hånden, vi lånte den vist fra Nationalmuseet.
Der var 2 økser til "embedet", begge fra begyndelsen af 1700-tallet.
Natten før Boyes henrettelse, overnattede bødlen på Udby Kro. En Hans Didriksen har fortalt mig, at der bag kroen stod en stor slibesten. Her stod bødlen og sleb øksen, hans 2 hjælpere betjente håndsvinget på slibestenen.
En ung kvinde som overværede henrettelsen, led af epilepsi, fik lov til at få en kop af Boyes blod.
Efter at have indtaget blodet, var det et par unge mænd, som tog hende under armen, og løb frem og tilbage med hende, for at der skulle komme gang i ”blodcirkulationen”. Om behandlingen hjalp vides ikke, men hun blev over 80 år.
Indsendt af Folmer Ascanius, Roskilde.
28-2-2005
Har du en eller anden lille fortælling til samlingen kan den sendes til.
Leif Sepstrup