Hans Clausen blev sigtet for ”Udgivelse af falske penge og Tyveri.”
Hans Clausen fik den 21. August 1855, følgende dom 8 års Tugthus.
Hans Clausen når kun at afsone knap 1 år af sin straf. Den 14. August 1856 afgår han ved døden i Horsens Tugthus.
Se klip fra afhøringerne og Stambogen Horsens Tugthus:
Kilde:
Kommissionsdomstole, Københavns kriminal- og politiret, nr. 4
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Afskrift.
Mandagen den 24. april 1854.
Endvidere fremstilledes husmand Hans Clausen fra Brenderup, der ligeledes var bragt til stede dags formiddag.
Efter formaning til sandhed vedgår komparenten, at han i længere tid har kendt arrestanten Gerhardtsen. Denne har tvende gange foreslået komparenten, at de i forening skulle søge at afsætte falske specier, hvilke Gerhardtsen skulle skaffe, og skulle de da begge dele, hvad de derved kunne erhverve. Heri har komparenten samtykket, og Gerhardtsen har da også bragt sådanne specier, med hvilke de i forening er gået omkring og har fået dem vekslede, idet de forlangte nogen fortæring eller lign. ubetydeligheder, hvilket de da betalte med ofte nævnte specier og fik overskuddet tilbage i gode penge, hvilke de derefter delte. Det var snart komparenten snart Gerhardtsen der udgav de falske specier og modtog overskuddet, og mener komparenten, at de således i det hele har vekslet 10 eller 12 stykker.
Han erkender, at de således har udgivet falske specier hos de i bilaget ltr. K nævnte personer nemlig husmand Hans Pedersen i Ejby og hos skomager Peder Mossin. Begge disse udgav Gerhardtsen , og bemærker komparenten, at han når han i bemeldte bilag har angivet, at den person, med hvem han var inde hos bemeldte Mossin, var fra Vejlby sogn dermed hentydede til Gerhardtsen.
Ligeledes har de villet udgive en sådan specie til slagter Meyer i Bogense, og der var det komparenten, der udgav den , men komparenten måtte tage den tilbage, da slagteren straks bemærkede, at den var falsk.
Komparenten nægter at kunne mindes andre steder, hvor de har udgivet sådanne specier.
På anledning nægter komparenten at vide, om Gerhardtsen, forinden han gjorde bemeldte aftale, havde forfærdiget de falske penge, eller dette først skete, efter at aftalen var truffen, og forsikrer han, at han ikke med vished har vidst, om det virkelig var Gerhardtsen selv, der forfærdigede pengene, eller han fik dem fra andre.
Aftalen mellem Gerhardtsen og komparenten var som anført kun, at førstnævnte skulle skaffe pengene, og de dernæst i forening søge disse vekslede samt dele udbyttet, men der har ikke været talt om, hvorfra eller hvorledes Gerhardtsen skulle få pengene.
Fremdeles vedgår komparenten, at han i forening med bemeldte Gerhardtsen har forøvet tyveri hos en husmand ?, ikke på Graderup Mark men på Harndrup Mark, og tror han, at denne mands navn var Rasmus. Det skete i efteråret 1852. De udførte det om natten, på en tid hvor folk var i sneg, men de vidste, at der på stedet den nat ingen var hjemme. De skaffede sig adgang gennem en bagdør, der vel indvendig var forsynet med en krampe, hvilken Gerhardtsen imidlertid afløftede ved at stikke en kniv ind gennem sprækken på døren. De tilvendte sig her noget flæsk, som de delte, og antager komparenten ikke, at de fik mere end et lispund hver men tør dog ikke modsige, at der kan have været mere.
Fremdeles vedgår komparenten, at han i forening med Gerhardtsen har stjålet ca. 2 skæpper rugmel på Kjøstrup Mølle. De udførte det om aftenen, inden folk gik i seng, og stod døren til møllen åben. De delte melet, og forsikrer han, at Gerhardtsen beholdt posen.
Endeligen vedgår han, at de i efteråret 1852 i forening har stjålet 2 får på Fjelsted Mark. De slagtede dem på stedet og lod skindet ligge men medtog hver sin krop.
Slutteligen tilføjer komparenten på anledning, at han et født i Viflinge, er 44 år gammel og nægter forhen at være straffet.
