Han blev sigtet for Deelagtighed i Forfærdigelse og Udgivelse af falske Penge samt Tyveri.
Hans Hansen fik den 21. August 1855 følgende dom: 10 års Tugthus.
Se klip fra afhøringerne og Stambogen Horsens Tugthus:
Kilde:
Kommissionsdomstole, Københavns kriminal- og politiret, nr. 4
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Afskrift.
Søndagen den 9. april 1854.
Sagen blev atter foretaget.
Dommeren bemærkede, at de trende under sagen nævnte personer Rasmus Christensen fra Kolbjerg, Mads Buch fra Andebølle og Hans Hansen fra Stige var foranstaltede afhentet fra deres opholdssteder og bragte hertil. De tvende førstnævnte i går aftes og sidstnævnte dags formiddag.
Derefter fremstilledes bemeldte Hans Hansen sædvanlig kaldet Stikirendskrædderen. Han forbeholdtes de under sagen afgivne forklaringer for så vidt de er ham betræffende, ligesom han opfordredes til sandhed, men han nægtede på det bestemteste at være skyldig i nogen af de påsigtede forbrydelser.
Efter mange afhøringer hvor han nægter sig skyldig, ændre han pludselig mening og har efterfølgende en god hukommelse.
Mandagen den 22. maj.
Sagen blev igen foretaget og arrestanten Hans Hansen fremstillet. Han ratihaberede i enhver henseende sin i går afgivne forklaring og vedbliver således navnligen, at brødrene Boye med hans tilladelse i hans hus har skrevet 2 falske halvtredsindstyve-rigsdalersedler men vedbliver også sin benægtelse af at have modtaget eller udgivet sådanne og navnligen at have givet den med bilag litra M fulgte seddel til den i samme bilag ommeldte Niels Hansen Stærmose. Efter at denne seddel var arrestanten forevist, erklærer han at de, der efter hans forklaring blev skreven i hans hus, så aldeles sådan ud.
Endvidere vedbliver han at have deltaget i tyveriet i blegtøj på Erholm, men han vedbliver også, at det er ham umuligt at mindes, hvor tøjet straks blev henbragt, navnlig om det blev bragt hjem på hans bolig eller skjult i den stak, hvor det senere blev funden, og i særdeleshed nægter han at kunne mindes, hvor det manglende er afbleven, eller hvorledes eller af hvem det tilstedekomne var syet.
Også med hensyn til tyverierne i Skallebjerg, på Vissenbjerg Mark og på Ladegårds Mark vedbliver han uforandret sin i går afgivne forklaring.
På anledning tilføjer arrestanten, at det forholder sig rigtigt, at han engang har været samlet med arrestanterne Pranger og Boye i Odense, og at de der har talt om at forøve et tyveri hos en mand på Sletten. Han forsikrer imidlertid, at det for at fuldbringe dette tyveri var nødvendigt at ihjelslå manden, hvorhos han tilføjer, at han straks efter fortrød aftalen hvorfor han, da de havde lagt sig til hvile udenfor byen, foregav, at det var for sildigt at udføre tyveriet den aften, men at han ville møde dem den 2. dags eftermiddag, uden at det dog var hans hensigt at opfylde dette, hvilket han ej heller gjorde.
Tirsdagen den 23. maj 1854.
Derefter fremstilledes arrestanten Hans Hansen, der forklarer, at han har forglemt at opgive, at han i forening med den tidligere nævnte Eggert Larsen ligeledes for en 8 á 9 år siden har forøvet et tyveri hos den gårdmand i Håre, hvis navn han dog ikke ved. Dette tyveri blev forøvet om natten på en tid, da folk var i seng, idet de banede sig adgang til stedet, ved at nærværende arrestant brød et hul i muren, gennem hvilket de gik ind og tilvendte sig af en dragkiste nogle få penge, uden at han ved hvor mange samt endvidere nogle tørklæder og andre småting.
Fredagen den 26. maj 1854.
Derefter fremstilledes arrestanten Hans Hansen, der på anledning forklarer, at han har forglemt at opgive, at han har givet Jens Rytter og kone for 4 á 5 år siden 6 falske rgdl., hvilke de begge i forening har vekslet på Odense marked, og gav de derefter nærværende arrestant nogle af de vekslede penge.
