Johan Pedersen Fauerskov var frem til 3. December 1855 anbragt i Assens Arrest. Herefter blev han overført til afsoning i Horsens Tugthus.
Se de medsendte dokumenter fra Byfogeden i Assens, klip fra afhøringerne og Stambogen Horsens Tugthus.
Kilde:
Kommissionsdomstole, Københavns kriminal- og politiret, nr. 4
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Afskrift.
Tirsdagen den 23. maj 1854.
Derefter fremstilledes arrestanten Johan Pedersen Faurskov, kaldet Johan Ærlig. Opfordret til sandhed forklarer han med hensyn til de af ham og forrige arrestant i bager Østerbys sted foretagne tyverier ganske overensstemmende med denne, kun at han forsikrer, at Jens Christensen den anden gang, da de krøb ind ad et vindue, hvor haspen ikke var sat på, også var inde i huset, hvor han også ville tilvende sig nogle skeer og en serviet, hvori nærværende arrestant forhindrede ham, da de derved let kunne blive røbede. De havde lys tændt men var ikke nede i kælderen.
Også med hensyn til tyveriet hos Henrik Jørgensen forklarer arrestanten ganske overensstemmende med Jens Christensen og navnlig med hensyn til at disse begge stod udenfor og passede på , medens Tønnesen steg ind ad vinduet og forøvede tyveriet. Derimod forsikrer han, at Jens Christensen ikke gik bort fra dette sted tidligere end de andre. Kosterne der består af en pose med garn, nogle og tyve alen lærred, 3 brugte skjorter og 1 ny særk, delte de på hjemvejen, og navnlig fik de hver en skjorte, men nærværende arrestant byttede senere med Jens Christensen, så han fik endnu en skjorte imod at give denne sin anpart af garnet. Det øvrige der tilfaldt nærværende arrestant modtog foreløbig Lars Tønnesen, hvis kone og Hans Markussens kone - hvilken sidste var vel underrettet om tyveriet - senere bragte ham derfor en sæk og et forklæde, og var Jens Christensen dengang til stede hos arrestanten. Endnu tilføjer han, at sidstnævnte den samme aften først havde foreslået at forøve tyveri hos præstens karle i Gamtofte, men da det var for sildigt, blev der intet deraf.
På vejen til Gamtofte var Jens Christensen senere ved et lille hus for at forøve tyveri der, men da han kom tilbage, sagde han i det mindste, at han intet havde fået.
