 |
||
Grove sogn og kirke
Grove sogn har tidligere været en del af Haderup sogn.
Haderup sogn, strakte sig fra Hagebro i nord til Simmelkjær i syd og fra Feldmosen mellem Hogager og Hodsager i vest til Karup og Uhre i øst. Fra de yderste grænser havde befolkningen derfor tidligere op til en snes kilometer til sognets eneste kirke, der lå i Haderup. Derfor kom folkene fra yderdistrikterne ikke i kirke hver søndag. Med de langsomme studeforspand betød en køretur ad de dybe, sandede eller bundløse hjulspor ind over heden til Haderup ikke mindre end en dagsrejse, og om vinteren måtte man endda som regel tage en del af natten til hjælp, hvad der betød risiko for at fare vild på den sorte vidtstrakte hede eller i mosernes forræderiske hænge-dynd. I slutningen af forrige århundrede klagedes der jævnligt over, at folk fra Feldborg og Grove ofte aflagde for lange kro-besøg i Haderup kro i forbindelse med deres kirkegang, men det lysnede, da man i 1890’erne fik bygget et kapel i Feldborg og en kirke i Grove. Men man skulle helt frem til 1926, inden Grove i kommunal henseende blev udskilt fra Haderup og igen blev et selvstændigt sogn.
Denne selvstændighed varede kun 14 år, hvorefter sognet mere eller mindre blev beslaglagt.
I forsommeren 1940 og de næste fem år frem eksproprierede den tyske besættelsesmagt 38
gårde og huse i Grove.
Historien om altertavlen
I 1916 iværksatte menighedsrådet i Grove sogn en indsamling til en ny altertavle.
Indsamlingen indbragte 1.884 kr. som udover altertavlen strakte til et altertæppe og gardiner. Altertavlen, som blev malet af K.Gøtzsche i 1917, viser en scene fra lignelsen om den fortabte søn. Kunstværket har et usædvanligt lokalt islæt, idet folk fra sognet har stået model til de to skikkelser på billedet.
Tage Holt og Johan Peder Jensen er begge begravet på Grove kirkegård.
Relation: Mine oldeforældre var nogle af de nærmeste naboer til kirken, da den blev bygget, og deres hus hørte til de eksproprierede.
|
||
