Klosterkirkegården i Haderslev.

For enden af Præstegade kommer du til en gitterport der fører ind til den lille oase Klosterkirkegården. Spændende og velholdt med mange gravsten og gravminder. Kirkegården ligger med udsigt til vores dejlige Dampark mod vest og Domkirken mod øst. Desværre har vi også vandaler i byen, der laver hærværk på de gamle sten, synd og skam, for det er historie der bliver ødelagt. årene og vejrliget har også gjort sit til, at nogle sten er ulæselige.

Et kloster har vi haft i byen. Men det var helt tilbage i 1254 der blev stiftet et Dominikanerkloster med kirke og kirkegård. Dominikanermunkene blev fordrevet i 1527 og Hertug Hans lod det meste af klosterbygningen rive ned i 1552. Det sidste af klosteret nedbrændte i 1627. Så kirkegården har ikke meget med klosteret at gøre.

Den ”Gamle Klosterkirkegård” har sikkert været i uafbrudt brug fra midten af 1200-tallet. Den sidste kendte begravelse på denne del af kirkegården fandt sted i 1926, og der findes endnu enkelte grave foruden tre mindesmærker for faldne soldater.

”Nye Klosterkirkegård” blev indviet i 1808 efter pludselig mange dødsfald på grund af dysenteri og skarlagensfeber. Samtidig med at kirkegården omkring Domkirken blev nedlagt, udvidede man ”Gamle Klosterkirkegård”.
Det nye areal blev inddelt i 4 lige store kvadrater (kvarterer). Hvert kvarter havde gange og rækker, men i dag er der kun en lille grusgang mellem hvert kvarter. Gravstenene og gravminderne står/ligger spredt på de grønne plæner.

Ved nogle af gravstenene vil der være henvisning til mere tekst, som jeg med tak har ”sakset” fra en artikel, der er skrevet af Henning Ehlers Olsen, Haderslev, der har givet mig tilladelse til at bruge teksten. Artiklen har været bragt i Haderslev-Samfundets årsskrift 1992. Henning Ehlers Olsen har ligeledes lavet en fortegnelse og register af alle gravsten, der er skrevet ind i en database. Databasen har jeg lånt på Domsognets Kirkekontor og brugt til sammenligning med min egen i tilfælde af svært læselige datoer. Nogle af datoerne er blevet tjekket i kirkebøgerne. En computer er ligeledes en hjælp til at forstørre billederne, hvis man skal kunne læse mange af indskrifterne.
Tegneren/Maleren Lillian Martinusen, Haderslev har fundet alle symbolerne på gravstenen.

Nogle vil måske undre sig over de mange (hovedparten) tyske gravsten. Dette skyldes at ”kirkesproget” dengang var tysk. Først efter 1850 blev skolesproget dansk, og de to sprog blev ligestillet i kirken.