Mit slægtsnavn er?
Slægtsnavne/efternavne har - gennem de seneste ændringer i lovgivningen - skiftet til en mere flydende karakter. Tidligere var der et mere fast system i tingene.
Ved giftermål fik kvinden ægtefællens efternavn, og deres børn fik faderens efternavn. På min dåbsattest står, at jeg er døbt Sepstrup, min far hed Sepstrup, det samme gjorde hans forældre. Set ud fra denne navnestruktur, må mit slægtsnavn være Sepstrup.
|
På billedet ses min bedsteforældre Laura og Peder Sepstrup.
Bemærk at de altid blev kaldt bedsteforældre og ikke farfar og farmor. De fleste vil sige, at det er der ikke noget usædvanligt i. Men en forårsdag i 1975 kom forklaringen, eller nærmere en bemærkning om, at min far var adoptivbarn. Med bemærkningen fulgte en lille sætning: "Så snakker vi ikke mere om det". Der skulle gå 24 år, inden beslutningen om at finde min fars biologiske familie tog form. I mellemtiden var min far død, det samme var mine "bedsteforældre" og antageligt også de biologiske bedsteforældre.
|
Den videre søgning efter slægten flyttede herefter til Fyn i foråret 2000, og på kun fire uger lykkedes det at finde frem til min farmors familie.
Nu lyder det ret let, men på de fire uger blev det til mange besøg i forskellige lokalområder, eftersøgninger efter gravsten, ophængninger af efterlysning i kiosker og hos købmænd. Når det skal være helt rigtigt, var det ikke alle disse tiltag i "marken" der gav resultat, men at jeg ved lidt af et tilfælde bankede på døren til min fars yngste halvsøster.
Min farmor mistede sine forældre på et tidligt tidspunkt, og havde sin opvækst hos en farbror. Hun fik - som mange andre - plads som tjenestepige, og da hun var 19 år, fødte hun sit første barn. Dette barn har det ikke været muligt at spore. To år senere var den gal igen, et nyt barn født uden for ægteskabet så dagens lys. Heldigvis var der en flink enkemand i nabolaget, der manglede en husholderske. Her flyttede hun ind sammen med sit nyfødte barn. Parret faldt åbenbart i "hak" med hinanden, hvilket resulterede i min far 1½ år senere. Hvad skulle en enlig mor stille op med to små børn?
Resultatet blev, at hun adopterede dem begge bort, og dermed lagde hun låg på sin fortid. Min farmor blev gift med en husmand og parret fik syv børn. Der var ingen, hverken mand eller børn, der nogensinde blev indviet i hendes tre små hemmeligheder. Min farmor beskrives som en glad kvinde, som altid var i godt humør og var kendt for sit snakketøj.
|